Du er her: 

Arbejdsliv på VIKKA

VIKKA er en arbejdsplads, og en integreret del af hverdagen på Bo- og Levestedet Horskær. Her arbejder både beboere på Horskær og praktikanter i ressourceforløb.

På VIKKA bliver der bl.a. produceret plakatrammer, bænke, tasker, pynt til ophæng og meget mere. VIKKAs produkter bliver solgt til faste aftagere, i pop-up shop, og til andre interesserede. Der er stor efterspørgsel efter VIKKAs produkter, men det primære formål med VIKKA er at skabe en meningsfuld arbejdsplads for Horskærs beboere.

Vi mener nemlig, at det er godt at komme ud og bruge tid på noget, der kan aflede opmærksomheden fra det dårlige i hverdagen. Og vi tror på, at når man laver noget meningsfuldt sammen med andre, så vokser man, og får mere energi til de ting, der er svære.