Du er her: 

Horskær fylder 50 år

I år er jubilæumsår på Bo- og levestedet Horskær. Det vil blive fejret med forskellige arrangementer i løbet af efteråret.

Bo- og levestedet Horskær fylder 50 år i år, og det vil blive markeret ved en række lejligheder i løbet af året.
D. 5. september holder vi vores årlige bagagerumsmarked, og i den forbindelse bliver der lidt ekstra underholdning i år, så byen kan være med til at fejre vores 50-års jubilæum. Og d. 26. september er der en intern jubilæumsfest for inviterede, hvor beboere, personale og pårørende vil fejre stedets runde dag.
- Det er en fantastisk udvikling, vi har været igennem i de 50 år. Vi er et sted, der er fulgt med tiden og virkelig gør en forskel, og det skal da fejres, siger leder Birte Risbøl Pedersen.
Vi håber at se mange af jer her på Horskær i anledning af jubilæet.