Ansvar og krav

Vi mener, det er afgørende, at man er noget, tager ansvar og føler sig værdsat. Det gælder alle mennesker. Også selv om man har en diagnose.

På Bo- og Levestedet Horskær får beboerne ansvar for både store og små ting i det daglige. Her bliver maden ikke serveret. Man henter og smører selv sin mad. Hvis man har svært ved at styre bestikket, så støtter vi ved at smøre. Det giver værdighed, at man selv gør noget. Og når vi er færdige med at spise, så rydder man selv op og tørrer bordet af. Det hele foregår i bedste Emma Gad stil, så når man kommer ud, så kan man også gebærde sig blandt andre mennesker.

Alle mennesker vokser af at bidrage

Vi spørger altid beboerne, om der er noget, de kan bidrage med. Vi gør en dyd ud af at spørge om hjælp, når vi har brug for det. Og når vi beder om hjælp, så får vi hjælp. Det kan være at slå græs, hvis pedellen er syg. Folde servietter til en fest. Eller grille pølser til vores bagagerumsmarked. Man føler sig værdifuld, når man påtager sig en opgave og er til gavn.

Vi holder meget af beboerne, og derfor stiller vi også krav. Rimelige krav. Alle er bange for at stille krav, for de er jo psykisk syge. Derfor møder vi også modstand de første gange, vi stiller krav, for det er man ikke vant til. Men vores erfaring er, at alle mennesker stråler og er stolte, når de kan bidrage med noget. Derfor er det også afgørende for os, at vi kan give beboerne mulighed for at have et arbejdsliv på VIKKA.

Men først og fremmest har beboerne ansvar for at ændre de ting i deres liv, de gerne vil ændre, og som de kan ændre. Her på Bo- og Levestedet Horskær kender alle sætningen: Det er dit liv – dit ansvar. De skal selv træde skridtene i deres liv, men vi går gerne med, og de kan spille bold op af os.