Du er her: 

Går fremtiden mere roligt i møde

For Jytte Hansen som pårørende er Bo- og Levestedet Horskær et sted fyldt med rummelighed, omsorg og optimisme.

Jytte Hansen og hendes mand kommer jævnligt på Bo- og Levestedet Horskær. Deres søn Michael har nemlig boet der de seneste syv år.
- Han er meget glad for at være der, og han er også blevet mere stabiliseret alt taget i betragtning, siger Jytte Hansen.
Hun synes, der især er tre ting, der kendetegner Bo- og Levestedet Horskær: rummelighed, omsorg og en høj grad af optimisme.
- Der er en optimisme i hele deres indstilling til alting. De tror på, at meget kan lade sig gøre, siger Jytte Hansen, og tilføjer:
- Os, der har syge børn, er ikke altid så optimistiske, men det er de. Det kan være svært for os altid at følge, for vi har haft nogle nederlag før Horskær. Men det er godt at tro på, at ting kan lykkes.

Føler os godt modtaget

Jytte og hendes mand har besøgt deres søn hver søndag indtil nu, men de har netop aftalt med ham, at det fremover er hver 14. dag.
- Så kan han deltage i andet uden at tænke over, at vi kommer på besøg, og det giver også os lidt frihed, siger Jytte, der også har været med til både Skt. Hans, julefrokost og andre fælles arrangementer på Bo- og Levestedet Horskær.
- Vi har deltaget i rub og stub, siger hun.
Sommetider har de også haft deres anden søn eller venner til Michael med.
- Tilslutningen er stor til arrangementerne. Så får vi dejlig mad. Og rigeligt af det, siger Jytte med et smil, og tilføjer:
- Og så er der dans til kaffen. Det nyder beboerne meget, og det vil vores søn også gerne.
Hun synes, der er en rigtig god ånd på stedet, og har også indtryk af, at der er et godt forhold personalet imellem.
- Der er ikke noget fnidder. Folk er glade for at være der – også personale – og det smitter af, siger hun, og tilføjer:
- Vi føler os altid godt modtaget der.

Går fremtiden i møde med mere ro

Michael flyttede til Bo- og Levestedet Horskær, fordi hans tidligere bosted var på udflugt til Horskær, og Michael var meget begejstret, da de havde været på besøg. Så en dag ringede de fra hans bosted til Jytte og hendes mand og spurgte, om de var klar over, at Michael gerne ville flytte ud på Bo- og Levestedet Horskær, men troede, at de var imod det. Derfor aftalte de et besøg sammen med Michael og hans kontaktperson.
- Og vi kunne godt forstå, at han var begejstret for stedet. Så vi snakkede med kommunen om at han kunne komme derud. Det var de ikke så begejstrede for. De ville jo gerne fylde deres egne steder, men det lykkedes, siger Jytte.
Og det er hun glad for.
- Med vores erfaring med bosteder, så er Horskær helt i toppen. Og vi har i hvert fald 25 års erfaring, siger hun, og fortæller, at når der har været noget, som de ikke forstod, eller småting de har været utilfredse med, så har de altid fået et ordentligt og fyldestgørende svar.
- De er meget engagerede, og de rummer beboerne med alle deres forskelligheder. For eksempel får Michael mange samtaler, når han har brug for det, siger hun.
Som pårørende betyder det selvsagt meget, at ens barn eller forælder eller søskende er et sted, hvor de har det godt. Og bekymringer for fremtiden kan fylde meget. Også hos Jytte og hendes mand. Men i dag ser fremtiden ikke helt så skræmmende ud, som den har gjort.
- Det er en stor lettelse for os, at Michael er glad. Vi er begge omkring 80 år, og vi ser fremtiden mere roligt i møde, end vi nogensinde har gjort, for vi synes, Michael har det godt på Horskær, siger Jytte.

"Det er en stor lettelse for os, at Michael er glad. Vi er begge omkring 80 år, og vi ser fremtiden mere roligt i møde, end vi nogensinde har gjort, for vi synes, Michael har det godt på Horskær."

 

Jytte, mor til Michael